Uddrag fra bogen: ”Dagligliv bag Dæmningen. Lammefjorden 1873–1973” af Ingeborg Christmas-Møller og Minna Holm Kragelund

Side 100:

”Omkring 1900 var der mange småkårsfolk, der slog sig ned på Lammefjorden. Det skyldtes bl.a. gårdejer Niels Hansen Risegård, der bevidst opfordrede folk til at flytte ud på fjorden.

Nogle kalundborgfamilier bosatte sig i Boerlandet, hvor også 4-5 bornholmske stenhuggerfamilier slog sig ned omkring 1907.”

Side 102-103:

”En af de familier, der kom fra Kalundborg-egnen var Christiane og Hans Peter Larsen. Ægteparret, der var stærkt troende, havde en lille god ejendom på 3 tønder land. Det var selvfølgelig ikke meget, og da Niels Hansen Risegård i slutningen af 1890´erne dukkede op hos dem og tilbød dem 10 tønder land på Lammefjorden, lod de sig overtale til købet.

Risegård havde forkøbsret til arealerne omkring Boerlandet, og her havde han udstykket ejendomme på 10-12 tønder land.

En dag i året 1900 stod Christiane og Hans Peter Larsen af toget og skuede ud mod deres fremtidige hjem i Boerlandet.”

Side 106:

”Christiane skal have sagt: ”Havde jeg vidst, der så sådan ud, var jeg aldrig taget herud.”
Det viste sig, at de 10 tønder land, de havde købt, lå uopdyrkede hen med bare sand samt store mængder sten. Stenene var så store, at de lignede en stor flok får. Yderligere lå deres jord så nær Lammefjordssøen, at en væsentlig del af den var oversvømmet om vinteren.

Bygninger var der ingen af, så familien måtte i begyndelsen bo til leje i et lille, endnu ikke færdigbygget hus, på Ingerøen. Hans Peter måtte derfor hver dag gå et par kilometer for at komme hen til sin nyerhvervede jord.

Det tog år at opdyrke de 10 tønderland, og udbyttet forblev ringe. At denne familie kunne blive på ejendommen, skyldtes kun sælgerens overbærenhed. De øvrige familier i Boerlandet måtte opgive én efter én.”

Side 107:

”Småkårsfolkene sled med at opdyrke den jord, de få år senere måtte lade gå tilbage til sælgeren.”

Side 119:

”I 1903 flyttede Niels Andersen med familie fra Fårevejle, et par kilometer mod øst, ud på Lammefjorden. Her købtes for 700 kr. et hus med en lille have.”

Side 122:

”De havde ingen brønd på grunden, så de måtte hente drikkevand i et vandhul oppe på selve Ingerøen eller ved en brønd til kreaturer et stykke fra huset. Elektricitet fik de i 1951.

Der var ingen jord til huset, så Niels Andersen var helt afhængig af at sælge sin arbejdskraft til andre. I perioder arbejdede han på teglværket ved Fårevejle, til tider på Storøgården et par km. øst for Fårevejle station, eller han gravede østersskaller om sommeren.

En overgang plantede han træer i Boerlandet. Her var jorden så dårlig, at den ikke kunne sælges. Derfor plantedes det, der nu kaldes ”Næsdalsskoven”.

Men om vinteren kneb det med at få beskæftigelse, så slog Niels ofte skærver for kommunen. Sten var der jo nok af på fjorden, og vejene trængte svært til fyld.”

Side 123:

”Niels Hansens datter Louise måtte som 11-12 årig, i 1908, ud at tjene på en gård ved Vig. Hun giftede sig i 1914 med Søren Larsen fra Boerlandet.

Parret bosatte sig også i Boerlandet på en ejendom med 12 tønder land, hvoraf de 10 tønder land var næsten ren sandjord med en mængde sten. De 2 tønder land, der lå op mod ringkanalen, var hård lerjord.

En del af jorden var lagt ud med græs, men ellers forsøgte de at dyrke korn. Resultatet var langtfra overvældende og derfor måtte Søren regelmæssigt gå på arbejde, dels som daglejer, dels slog han om vinteren skærver og kørte dem ud på vejene.

Som andre steder på Lammefjorden havde Søren og Louise problemer med drikkevandet. Der var ingen brønd på ejendommen – kun et gravet vandhul. Derfor gravede Søren en brønd, men vandet var gulligt og smagte af salt. Det var ubrugeligt som drikkevand og til madlavning.

Den beskrivelse der ovenfor er givet af de 12 tønder land, gælder generelt for den dårligste jord på Lammefjorden. Mange steder sled folk sig selv til en ruin i et forsøg på at opdyrke ler- og sandjorden. Også Søren og Louise gav op efter 6 års arbejde.”

Skrevet af: Anne Pedersen

Kilde: ”Dagligliv bag Dæmningen. Lammefjorden 1873–1973” af Ingeborg Christmas-Møller og Minna Holm Kragelund, Gyldendal 1975